Vi søger en dygtig Test Automation Engineer til team i udvikling

__jobinformationwidget.freetext.LocationText__

København, Denmark

  1. Sopra Steria
  2. Standard
  3. København
  4. No
  5. Mid-Senior Level

Stillingsbeskrivelse

Vil du være med til at skabe og teste fremtidens samfundskritiske løsninger på en arbejdsplads, hvor trivsel og personlig udvikling går hånd i hånd med resultater? Hvis ja, så er du måske vores nye Test Automation Engineer. Her får du chancen for at kombinere din tekniske dybde og skarpe analytiske blik.    

Hvem er Sopra Steria?   
Sopra Steria er en IT-konsulentforretning med fokus på softwareudvikling, projektledelse, analyse, automatisering, data og test. Vi hjælper i dag særligt den offentlige sektor, men også den finansielle sektor med at opnå deres ambitioner. Vi kombinerer moderne teknologi og en solid forretningsforståelse for at sikre, at vi finder løsninger, som både er attraktive, værdiskabende og er teknisk mulige at gennemføre. Vi vil være med fra start til slut.   

Siden 2015 har vi været i top-10 som ”Danmarks bedste it-virksomhed” i ”Great Place To Works” årlige undersøgelse, og vi er i høj grad drevet af at skabe et godt, socialt og uformelt arbejdsmiljø med fokus på resultater og det gode arbejdsliv i balance. Det er fundamentalt for os, at vores medarbejdere har det godt, og syntes at det er sjovt at gå på arbejde, det er sådan vi skaber de bedste resultater, sammen!    

Hvad skal du lave?   
Som Test Automation Engineer bliver du ansvarlig for at udvikle, vedligeholde og optimere automatiserede tests på tværs af komplekse løsninger hos vores kunder. I rollen vil du have kundekontakt og du vil arbejde tæt sammen med andre kollegaer fra Sopra Steria, samt kundens eget team og/eller andre leverandører på projektet. Du vil ligeledes blive en nøglespiller i etableringen af vores test team hos Sopra Steria , hvor du vil arbejde tæt sammen med vores Test Manager. 

Opgaverne omfatter:  

  • Forståelse af kundekrav til løsningen 

  • Etablering af test repository for kunden  

  • Selektion af testcases der giver værdi at automatisere 

  • Automatisering i kundevalgte tools 

  • Setup samt justering af testautomatiseringsplatformen 

  • Afvikling og refaktorering af testsuiten 

  • Sikring af afrapportering på status  

Hvem er du?   
Som person er du analytisk anlagt, og du finder ikke blot fejlen men forstår hvad der er årsagen. Du er meget kvalitetsbevidst og du har fokus på at skabe stabile tests, der kan køre pålideligt i drift. Du er en teamplayer og med på at løfte i flok for at komme i mål med en leverance.  

Da du er i direkte dialog med kunden, er det vigtigt du er åben og søger dialogen. Du skal kunne nedbryde opgaverne, så fortløbende levering er muligt og du skal have en villighed til at lære nyt da vi ikke altid bestemmer hvad kunden ønsker og derved være fleksibel af natur. 

Vi forestiller os du har erfaring med: 

  • Testautomatisering: Erfaring med værktøjer som eksempel Leapwork, Tosca, selenium, playwright eller Katalon. 

  • Kodekompetencer: Evnen til at skrive kode til avancerede valideringer – fx dynamisk rækketælling i tabeller og håndtering af importerede data. Java og eller Groovy er foretrukket. 

  • Web-teknologi og DOM-forståelse: Solid forståelse for HTML samt evnen til at skrive robuste, relative XPaths. 

  • API- og middleware-test: Erfaring med test af snitflader, integrationer samt session- og token-baseret login (fx NemLog-in/MitID). 

  • Versionsstyring: Kendskab til Git eller tilsvarende værktøjer. 

  • Test Repository Management: Erfaring med at opbygge og vedligeholde en skalerbar mappestruktur på tværs af flere applikationer. 

  • Fejlfinding og log-analyse: Evnen til at diagnosticere komplekse fejl og samarbejde med relevante interessenter for at sikre korrekt udbedring. 

  • Jira-integration: Erfaring med at knytte testresultater til User Stories og bugs for fuld sporbarhed. 

  • CI/CD-forståelse: Forståelse for, hvordan automatiserede regressionstests indgår i en deployment-pipeline. 

  • Dokumentation: Evnen til at dokumentere tekniske valg, processer og best practices, så viden let kan overdrages og forankres hos kunden.   

Afslutningsvist er det et krav at du taler og skriver flydende dansk, da du vil indgå som en integreret del af vores kunders teams.   

Bliv en del af os    
Her får du altså muligheden for at blive en del af en organisation i rivende udvikling, som er kendt for at skabe stærke relationer både internt og med vores kunder. Og sidst men ikke mindst bliver du en del af et fagligt fællesskab, hvor vidensdeling og sparring er i højsædet.   

Vi tilbyder:   

  • Imødekommende, fagligt stærke og passionerede kollegaer, som glæder sig til at arbejde sammen med dig.   

  • En uformel og sjov hverdag på en spændende arbejdsplads med sociale og hjælpsomme kollegaer.   

  • Gode muligheder for både personlig og faglig udvikling såsom seminarer, konferencer, coaching, faglig sparring, certificeringer mv.   

  • Regelmæssige sociale arrangementer som fredagsbar, onsdagstræning, sommerfest, netcafé- og brætspilsaftner etc.   

  • Fleksibel/hybrid arbejdsplads med mulighed for at arbejde fra vores kontor i København eller hos kunden i kombination med hjemmearbejdsdage.   

 Er du klar til at tage det næste skridt i din karriere og blive en del af Sopra Steria? Så Send os dit CV og eventuelt en motiveret ansøgning allerede i dag, så vi kan starte dialogen om, hvordan vi sammen skaber værdi.   

Vi ser frem til at læse dit CV. 

 

 


Yderligere oplysninger

Vi er en af nordens førende konsulentvirksomheder inden for digitalisering, innovation og moderne teknologi og gennem mange år har vi været rangeret som en af Danmarks bedste IT-arbejdspladser. 

Som en af nordens største konsulentvirksomheder bistår vi store private virksomheder og offentlige organisationer med deres digitale omstilling.

Vi lægger vægt på at skabe værdi for vores kunder og samfundet og har som mål at skabe en bedre og mere bæredygtig fremtid.

man saying he is good at his work

Discover our stories

Curious about our culture and careers? Meet the colleagues you might soon work with through our podcast. Explore real stories of growth, ambition, and impact from Sopra Steria professionals around the world.